Sæbygaard
Gruppen i Sæby består af ca. 115 spejdere, fordelt på drenge og
pigespejdere mellem 6 – 23 år samt ledere.
Sammen
med 10 andre grupper i Vendsyssel udgør vi Vendelbo
Division.
Gruppen kan i dag tilbyde en hel spejdertid for både drenge og piger i gruppens
forskellige afdelinger.
Mikroflokken,
for de 6 – 8 årige, Børnehaveklasse og 1 klasse
Miniflokken,
for de 8 – 10 årige, 2 og 3 klasse
Juniorflokken,
for de 10 – 12 årige, 4 og 5 klasse
Troppen
for de 12 til 16/17 årige, fra 6. Klasse
Klanen
for de 16/17 – 23 årige
Alle
afdelingerne har møder og ture hver for sig, men vi laver flere aktiviteter på
tværs af aldersgrupperne fx vandredagen og Sct. Georgsdags morgenmøde for de
voksne. Det største arrangement er vores årlige fælles gruppetur i september,
hvor spejderne er blandet på tværs af afdelingerne, der er oprykning fra den
ene gren til den næste, og det hele slutter af søndag med fælles frokost til
spejdere, forældre og søskende.
Vi
har hjemsted i spejderhuset
bag St. Toftelund. Huset ligger i Gybels Plantage, med let adgang til skov
og sø, og her holder vi de ugentlige møder.
Vi
prøver at udnytte de dejlige rammer så meget som muligt, ved at holde så
mange møder som muligt udendørs.
Gruppen
ejer derudover en dejlig naturgrund ved St. Endelt Grusgrav, nær Lyngså.
Grunden bruges i forbindelse med møder, weekends, og lejre. På
grunden er der en lille hytte, skovmandshytten,
der bruges til patruljeture og weekendture.
For
tidligere medlemmer af gruppen, både spejdere, ledere og forældre har vi
en særskilt gruppe:
Sæbygård Gruppens Veteraner.
Det Danske Spejderkorps' formål er "at
udvikle børn og unge til vågne, selvstændige
mennesker, der er villige til efter bedste evne at
påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske
samfund og ude i verden."
For at nå vores mål laver vi forskellige
aktiviteter. Fx er lejrliv en god mulighed for at
udvikle sig socialt og fysisk, mens en svær kode
sætter hjernen i sving.
Arbejdsgrundlaget
Hovedemnerne for spejderarbejdet i Det Danske
Spejderkorps er :
- Oplevelser
- Learning by
doing
- Patruljeliv
- Friluftsliv
- Værdier
- Medbestemmelse
og ansvarlighed
- Aktiviteter og færdigheder
- Samfundsliv
Børn leder børn
- demokrati i praksis
Arbejde i mindre grupper er en vigtig del af
arbejdet. Det betyder at vi har
"patruljer" (grupper) med 5-8 spejdere
i. Patruljen ledes af et barn eller en ung – og
en stor del af spejderaktiviteterne foregår i
patruljen. Ved at arbejde i patruljer udvikler vi
børn og unge socialt, og til at tage et ansvar
for at få det til at fungere i patruljen. Når
vores spejdere skal løse forskellige opgaver
sammen med de samme kammerater, finder de også ud
at vi alle har vores stærke og svage sider. Det
er også her spejderne lærer om og prøver at
praktisere demokrati – i en tryg ramme som den
enkelte kan overskue.
Spejderloven
Tre principper
danner grundlag for vores arbejde:
- Den enkelte.
Spejderen har ansvaret for sin egen udvikling.
- Omverdenen.
Spejderen viser respekt for medmennesket, er
hjælpsom og viser ansvar over for naturen og
det samfund, vi er en del af.
- Det åndelige.
Spejderen bestræber sig på at finde en tro,
et åndeligt princip, der er større end
mennesket.
Alle verdens
spejdere skal på basis af disse 3 principper
formulere en spejderlov og et spejderløfte, til
brug i det daglige spejderarbejde.
I Det Danske Spejderkorps er spejderloven:
Den, der er med i spejdernes fællesskab, gør sit
bedste for:
- at finde sin
egen tro og have respekt for andres
- at værne om
naturen
- at være en god
kammerat
- at være
hensynsfuld og hjælpe andre
- at være til at
stole på
- at høre andres
mening og danne sin egen
- at tage
medansvar i familie og samfund
|
|
For
yderligere information kontakt: |
Formand
gruppeleder |
Flemming
Mølskov
Helle Jelsbak |
98 40 16
80
98 46 79 03 |
|
|
|